Ølholm Forsamlingshus 1908 – 2014

Oprindeligt bragt i ”En ægte Ølholmer” september 1998

tegning_b

Ølholm Forsamlingshus

Hvem fik bygget et forsamlingshus i Ølholm i 1908? Det har hidtil været uklart. Nogle mente at kunne huske, at forsamlingshuset blev bygget af en privatmand, der skulle bruge det til danseskole. Det har da også vist sig, at gårdejer Prebensen, der var initiativtager til opførelsen af huset faktisk var danselærer!

Ideen til forsamlingshuset er sikkert kommet allerede i 1907 eller måske endda tidligere. Men det hele startede en tirsdag aften i januar 1908, hvor der var møde på Ølholm Gæstgivergaard. Her blev aktieselskabet til opførelse af forsamlingshuset stiftet. Der var indtegnet 70 aktionærer og tegnet en aktiekapital på ca. 4000 kr. Gårdejer Prebensen tilbød en grund, matr. nr. 1c og 9f, Ølholm By, Langskov Sogn, til formålet for et par hundrede kroner, og snedker Omann og murer Buch havde lavet tegning og prisoverslag (ca. 4000 kr.). På mødet blev der vedtaget love for foreningen samt valgt en bestyrelse, der bestod af: E. B. Prebensen, Anders P. Nicolaisen og smed Bendiksen – alle fra Ølholm. Desuden valgtes K. G. Kristensen, Hvolgaards Mark, H. P. Hansen, Langskov, Jørgen Larsen, Ølholm Mark og Kristian Hansen, Hesselballe Mark.

I Vejle Amts Folkeblad fra d. 18.01.1908, hvor der blev refereret fra mødet, kunne man læse, at huset skulle stå færdigt til den 21. august. Om det var snedkermester Omann eller murermester Buch, der var skyld i forsinkelsen kan vi kun gætte på, men først den 20. september stod huset klar til indvielse.

Nøjagtig 8 måneder efter stiftelsen af aktieselskabet (senere omdannet til interessentskab) skriver V AF under overskriften:

Ølholm og omegns forsamlingshus. 

“Det hjælper godt nu med at få ovennævnte hus færdigt, hvad også er nødvendigt, da det indvies på søndag med taler af to præster og Frk. Begtrup (som læste eventyr af H. C. Andersen). Pressens repræsentanter fra egnen var i forgårs inviteret til at bese arbejdet, og blev vist om af formanden E. B. Prebensen, Ølholm, hvis energiske arbejde foreningen kan takke for, at huset nu er en kendsgerning. Huset ligger højt med en glimrende udsigt mod nord over de store kærstrækninger. I det hele taget er huset meget smukt og tidssvarende indrettet. På søndag tages det altså i brug til foredrag, og en dag længere hen i ugen vil aktionærerne sikkert prøve, hvordan dansen kan gaa deri.

I starten var der dog ikke toiletter inde i huset, som vi kender det i dag. Man måtte op bagved i det “lille hus”. Fra køkkenet og op til den lille sal på l. sal, var der en madelevator, der var meget praktisk, da salen ofte blev benyttet til mindre møder og lignende.

I 1933 blev det, på en ekstraordinær generalforsamling, besluttet at indrette den lille sal, så der kunne vises rejsefilm. Det var før fjernsynet gjorde sit indtog i de danske stuer.

At huset i starten blev flittigt brugt, er der ingen tvivl om. De fotos, avisartikler og -annoncer, referater og protokoller, som Lokalhistorisk Arkiv ligger inde med, vidner om dette. Mange bryllupper, sølvbryllupper, jubilæer og fødselsdage er blevet fejret i dette hus, og på l. salen, hvor der ikke kun var udsigt over kærområdet, men også balkon, blev der holdt mange møder, indtil brandmyndighederne i nyere tid forlangte rummet lukket af.

Anna og Møller Poulsens sølvbryllup i Ølholm Forsamlingshus

Anna og Møller Poulsens sølvbryllup i Ølholm Forsamlingshus

Ølholm Forsamlingshus blev også stedet, hvor de meget omtalte karnevaller blev afholdt af Ølholm Skytte- og Gymnastikforening i 30’erne. I 1933 var temaet: En rejse gennem ørkenen. Billedskærer Ball og snedker H.G.Hansen havde sørget for, at salen var smukt dekoreret, og der var to præmier til herrer og to til damer. Maskerne faldt kl. 10 og derefter var der bal til kl. l.

“Karnevallet i Ølholm var efter sigende et af de bedste i vid omkreds. Tilslutningen var overvældende trods det forrygende vejr, og man så indtil 63 nr. på deltagerne af de maskerede. Af tilskuere var salen med balkon pakket til sidste plads … ” (V AF 9.3.1933).

En del husker sikkert også dilettantforestillingeme i forsamlingshuset. I 1959 var det Langskov Husmandsforening, der opførte “Oldefars penge”, i februar 1960 stod Ølholm Idrætsforenings amatører for “Drømmen om en anden” og i november samme år opførte Langskov Ungdomsforening “Politiet efterlyser”. Der var stor tilslutning til ungdomsforeningens mange aktiviteter i forsamlingshuset, – foruden foredrag og lørdagsbal, var hjemmeaftenerne med oplæsning, sketches, sang og musik meget populære.

forsamlingshus-1961-1

1961. Hjemmeaften. Ungdomsforeningen underholder. Bemærk kakkelovn ved siden af serveringslemmen fra køkkenet.

Udgivet i Publikationer | Tagget | Kommentarer lukket til Ølholm Forsamlingshus 1908 – 2014

Vejlevej 1

Bragt i “En ægte Ølholmer” september 2014

Denne bygning, som ligger centralt midt i Ølholm, blev opført i 1906 som sognets første fælles mejeri.

Ølholm Mejeri i 20'erne

Ølholm Mejeri i 20’erne

Det var privatejet, og startet af Johannes Merrild Smedegaard – en ung mand fra Ikastegnen. Han blev gift og ægteparret fik deres første barn her. Carl Jensen, der ligeledes var ung og nygift, blev ansat som bestyrer. Smedegaard solgte mejeriet i 1910 og Carl Jensen blev selvstændig som købmand på adressen Ølholm Bygade 3.

Den nye ejer af mejeriet var nordjyden Mads Størup, som var gift og havde skolesøgende børn. I 1916 havde mejeriet 55 leverandører med ialt 600 køer og havde 2 medarbejdere ansat, som hver tjente 800 kr. om året. Der blev på den tid foruden mælkeforarbejdningen lavet smør og ost. Mads Størup sælger Ølholm mejeri til Th. Løndahl, som driver dette frem til 1921. Den nye mejeriejer i Ølholm blev Kristian Kristensen, der med hustru og 9 børn flytter ind. Børnene er født 5 forskellige steder i Jylland, og det er tydeligt at mejeristerne kom vidt omkring her i landet. Parrets 10. barn blev født i Ølholm inden mejeriet i 1925 blev solgt til Kristen Jensen Christensen, der som sin forgænger havde hustru og skolesøgende børn. Kristen havde været mejerist flere steder i Jylland. I 1931 har Ølholm mejeri 28 leverandører med ialt 400 køer, deraf har de 7 over 20 køer og 4 har 4 køer eller derunder. Der er ansat en mejerist og mælken bliver indsamlet af 3 kuske. Osteproduktionen er nu slut i Ølholm.

I 1931 sælger Kristen J. Christensen igen og familien flytter til Hjørring.

Den sidste mejeriejer i Ølholm bliver Svend Trøst Hansen, som i 1936 afhændede det til en kreds af Ølholms gårdmænd, som omdannede det til Ølholm Andelsmejeri. De ansatte en mejeribestyrer, Søren Knudsen, som havde hustruen Agnes og sønnen Børge, og datteren Birgit blev født i 1937.

Mejeribestyrer Knudsen var dygtig til at lave smør, og fik mange medaljer for dette i årenes løb, når han deltog i udstillinger med Ølholm smørret.

I 1961 blev der fejret tredobbelt jubilæum, da det var 25 år for Andelsmejeriet, Knudsens ansættelse og mælkekusken Sebbelov Kristensen, der havde kørt sin mælketur i lige såmange år. Sebbelov var en af flere mælkekuske.

Mejeri2

Jubilæum i 1961 – Mejerist Knudsen og Sebbelov Kristensen

Den ansatte mejerist Hans Kollerup Andersen havde været ansat næsten lige sålænge pådet tidspunkt.

Mejeriet i Ølholm lukkede i 1962, og her opstår et hul i arkivets viden, som vi gerne vil have hjælp til at få udfyldt.

Bygningen bliver bedst husket for at der her blev lavet flødeboller i årene 1972 til ca. 1978.

I 1972 startede Marie og Bent Schjermer produktionen af “en ægte Ølholmer”, som Bent havde fremstillet i rigtig mange år på sin tidligere arbejdsplads på “Ølholm Chokoladefabrik”, der var ophørt med sin produktion.

Der blev nu en arbejdsplads for 4 damer foruden Marie og Bent, og her kunne man være heldig at købe en pose “knækboller” til en favorabel pris. De år bliver ikke glemt!

Da fabrikken lukkede afhændede ægteparret Schjermer bygningen, som senere blev omdannet til det som den er nu med 6 ejerlejligheder.

Gammelt postkort med Ølholm mejeri

 

 

 

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Vejlevej 1

Ølholm Bygade 45

Bragt i “En ægte Ølholmer” maj 2014

Huset på denne adresse bliver blandt ældre personer her i Ølholm ofte omtalt som Marie Hvegholms hus,

Ølholm Bygade 45

Ølholm Bygade 45

Marie og hendes mand Edvard Hvegholm købte grunden og fik huset bygget i 1925. Parret var i 1921 blevet gift i Langskov kirke og boede til leje i Ølholm inden de byggede deres eget hus. Marie var født i Tørring men var plejebarn her i Langskov og Edvard var en søn fra gården Hvegholm på Nyborgvej. Han var udlært møbelsnedker i Tørring og arbejdede derovre, og derfor blev der bygget et værksted samtidig med den nye bolig, hvor Edvard i sin fritid, som den flittige håndværker han var, fremstillede mange fine husflidsting i træ.

Marie havde som ung lært at vaske det fine kravetøj og knækflipper, som mænd brugte den gang, Det kaldtes i gamle dage “fransk vask og strygning” og hun indrettede et sådant vaskeri derhjemme. Hun havde så meget at lave i vaskeriet, at hun havde en pige til at se efter børnene Anne, Peder og Grethe, da de var små. Senere var Marie ansat på Ølholm Chokoladefabrik.

Ægteparret var begge optaget af de lokale dilettantforestillinger i Ølholm Forsamlingshus, Edvard lavede rekvisitter og Marie var den fornøjelige instruktør i mange år.

Marie Hvegholm 1953

Marie Hvegholm 1953

Edvard døde i 1953, kun 59 år gammel, og da alle 3 børn emigrerede til USA blev det for Marie til rigtig mange rejser til Los Angeles, hvor alle børnene boede.

Døtrene var også skiftevis hjemme på ferier hos moderen, som afhændede huset og flyttede i en lejlighed på 1.sal i “Elisabethsminde”, Ølholm Bygade 3. Marie var en livsglad og meget aktiv kvinde, som alene tog turene over Atlanten til sine børn, og alderen begrænsede hende ikke i dette. Marie bliver husket som den friske aktør ved dilettanter, og var ikke bange for at iføre sig mandekostume og overskæg, hvis der manglede en mand til rollen – eller at demonstrere, hvordan man kyssede i en elskovsscene. Hun var i det hele taget en sprudlende personlighed.Marie døde i 1986 i en alder af 94 år.

Marie Hvegholm 1981

Marie Hvegholm 1981

Vores daværende lokale bager Åge Nielsen havde købt huset og havde en ansat bagersvend boende der, og i 1965 solgte han huset til Rita og Jørgen Lindenstrøm. Jørgen var selvstændig malermester i Ølholm, og er, som han selv omtaler det, en ægte Ølholmer. Familien flyttede dertil med 2 sønner fra huset på Landsflod 3. Jørgen var i sine år her en aktiv fodboldtræner for ungdommen i Ølholm, og i dilettanten i forsamlingshuset var han en drivende kraft, både som instruktør, aktør og den, der malede scenedekorationerne.

I 1970 flyttede familien Lindenstrøm herfra og huset blev solgt til en yngre familie ved navn Madsen.

De solgte i 1972 huset til ægteparret Birgit og Albert Hauser, som med børnene Hanne, Rune og Heinz flyttede fra Egtvedkanten til Ølholm.

Hauserfamilien boede på Ølholm Bygade til de i 1993 valgte at flytte til Tørring og huset blev herefter overtaget af ægteparret Maybritt Auerbach og John Larsen. Deres søn Jacko voksede op her og huset fik sit nuværende udseende af Larsenparret. De solgte i 2012 huset til den nuværende ejer, for selv at bygge et hus på den modsatte side af Ølholm Bygade, med fri udsigt over kærområdet ned mod Gudenåen.

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Ølholm Bygade 45

Holmdalsvej 1

Bragt i “En ægte Ølholmer” august 2008

På denne adresse ligger nu kun boligen fra det tidligere cementstøberi, som skal være en del af et nyt boligprojekt på den store grund, der oprindelig rummede den virksomhed Christian Buch oprettede i 1919.

Luftfoto af Holmdalsvej 1

Luftfoto af Holmdalsvej 1

Chr. Buch var fra Vejle Søndermark. Han blev udlært murer og gift med Oline, som også var fra Vejle og parret kom hertil i 1907 som nygifte og medbragte den spæde datter Anna. Der var stort behov for en driftig murer, idet Ølholm netop dette år oplevede mange store gårdbrande. Ægteparret fik senere døtrene Sinne og Helene.

Buch har bygget mange af husene i Ølholm samt ejendomme i omegnen. Murerfamilien flyttede rundt i byen indtil cementfabrikken samt boligen ”Østerlide”, Holmdalsvej 1 var bygget.

Som ung murer havde han videreuddannet sig i Sverige og Tyskland. Han foretog senere studierejser til Tyskland hvor han bl.a. lærte teknikken til at udføre alt indenfor cementvarer, terrazzo, farvede cementmosaikfliser (disse kan ses i arkivet). Kunstsandsten og kunstgranit blev ligeledes fremstillet på fabrikken og der findes stadig blomsterkummer som stammer derfra. Dekoreringer på husgavle, gravsten og mange andre ting findes ligeledes stadig. Sandet til fabrikken kom fra den nærliggende grusgrav bag Holmdalsvej 17.

Holmdalsvej 1 med  udstilling af cementvarer.

Holmdalsvej 1 med udstilling af cementvarer.

 

Fabrikken havde flere ansatte bl.a. svigersønnen Svend Nielsen, som var Annas mand, men efter hendes død i 1948 solgte Chr. Buch i 1950 fabrikken til Sigrid og Hans Plauborg og flyttede med hustruen Oline til Vejlevej 9, som han selv havde bygget. Her boede de til deres død. Hans Plauborg drev cementstøberiet videre til 1958, hvor han solgte til Inger Marie og Svend Aage Nielsen, som med deres 3 halvvoksne børn kom hertil fra Jelling hvor de havde haft et hønseri.

Svend Aage Nielsen fortsatte driften på støberiet men et svagt helbred gjorde at han måtte have sønnen Christian hjem som forpagter og senere solgte støberiet til ham i 1970. Ægteparret Sv. Aa. Nielsen og Inger Marie var da  flyttet i pensionistbolig på Skolevej.

Christian var uddannet maskinarbejder. Han blev gift med Anne Grethe og fik børnene Dorthe og Poul her i Ølholm. Cementstøberiet nød godt  at byggeboomet i 70’erne så bl.a. havefliser og belægningssten var efterspurgte varer. I 80’erne vendte de gunstige tider,  og Christian forsøgte at udnytte sit fuldautomatiske betonanlæg til at fremstille kulbriketter samtidig med en  produktion af leca-blokke, som eksporteredes til Norge.

Ølholm Cementvarefabrik lukkede i starten af 80’erne, maskinerne blev solgt og dermed var en æra slut.

I 1984  købte Jane og Kurt Jacobsen bygningerne som nu blev brugt til bolig og til Kurts firma, som bestod i  opkøb og transport af biler fra Tyskland. Jane havde en periode systue og salg af dametøj i hjemmet. Familien kom hertil fra Løsning med børnene Dan og Kent.

Familien Jacobsen flyttede i 2001 til Vejle, lejede og  bygningerne på Holmdalsvej ud til Anette Kloster og Dan Volkmann, som havde firmaet Jysk Letbeton Forarbejdning. De boede her med deres børn indtil 2007. Kurt Jacobsen har senere solgt ejendommen til Ejendomsselskabet Schytz & Østergaard.

 

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Holmdalsvej 1

Ølholm Kærvej

Bragt i “En ægte Ølholmer” august 2010

Kærområdet havde tidligere en funktion som græsningsareal for kreaturerne fra Ølholm og omegns gårde, og endvidere blev der der avlet hø til foder for vinteren. Nu er det blevet et mere rekreativt område, og hvis turen ud i kæret starter fra Ølholm Bygade passerer man det hyggelige gamle hus.

Ølholm Kærvej, Nørrebohus

Ølholm Kærvej, Nørrebohus

Stedet blev bygget i 1870 af en af Ølholms gårdmænd på hans egen jord og lejet ud de første år. Det bestod af et stuehus med bindingsværk og stråtag, som var bygget sammen med sidebygningen, der rummede kostald, tørve og svinehus.

I 1877 blev stedet købt af ægteparret Karen og Klemmen Mikkelsen, kaldet  Hougård, som med deres børn kom hertil fra Uldum. Klemmen var arbejdsmand ligesom efterfølgerne på adressen, da en familie ikke kunne leve af indtægten fra det lille sted.

Familien boede der ved hans død 75 år gl. i 1908 og enken solgte til deres søn og svigerdatter Ane Mette og Mikkel Klemmensen, også kaldet Hougård. Ved handelen forbeholdte hun sig et værelse og et stykke havejord resten af sit liv og hun døde i 1912, 81 år gl. Stedet blev solgt igen i 1913 til en ældre enkemand Søren Peter Jensen, der tidligere havde boet på Ølholm Kærvej nr 7, i et hus, som Ane Mette og Mikkel Klemmensen ligeledes tidligere havde ejet og beboet. Søren Peter boede nu sammen med en ung familie med børn, men solgte igen i 1916 til Anton Andersen, der efter 1 år solgte til Jens Pedersen Nørbo. Huset har i folkemunde haft navnet Nørrebohus, måske efter ham?

I 1918 blev stedet købt af sognefoged Kristian Bundgaard, Ølholm, som lejede det ud til Karen og Rasmus Sørensen, der sammen med deres børn boede her nogle år. Karens farfar var den første ejer, Klemmen Hougård, så hun kendte stedet indgående.

Ølholm Kærvej i 1945 (Klara og Kristian Mikkelsen sidder til højre)

Ølholm Kærvej i 1945 (Klara og Kristian Mikkelsen sidder til højre)

I 1929 solgte Kristian Bundgaard stedet til ægteparret Klara Agnete og Kristian Mikkelsen, et ungt ægtepar med en spæd datter, som kom hertil fra Sindbjerg. Familien voksede i årene her og bestod til slut af en børneflok på 7. Det ene af børnene, Inger Søe har som voksen skrevet om sin barndom her, og disse erindringer befinder sig nu i lokalarkivet hvor de kan læses. Ingers søskende hed Else, Svend, Vagn, Niels, Ninna og Mary. Efter nogle trange år i Ølholm valgte familien at rykke teltpælene op og forsøge om lykken lå i brunkulslejerne nordpå, så stedet på Kærvejen blev i 1947 solgt til Karen Mikkelsens søster og svoger Agnes og Kristian Østergård Nielsen.

Dette ægtepar havde også børn, men denne familie savner arkivet nærmere oplysninger på, og det modtager vi gerne, såfremt nogen kan hjælpe os.

Familien boede der i mange år indtil de afhændede stedet og flyttede op i en pensionistbolig på Skolevej i Ølholm. De nye købere var ægteparret Barsøe fra København, som har brugt stedet til fritidsbolig og løbende har udført forbedringer og vedligehold på det hyggelige gamle hus.

 

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Ølholm Kærvej

Haugelund, Haugevej 16

Bragt i En ægte Ølholmer februar 2014

Haugelund, Haugevej 16

Luftfoto af Haugelund

Luftfoto af Haugelund

Stuehuset på denne tidligere gård udbrændte fredag den 6. december 2013. Bygningen var ubeboet så heldigvis kom ingen til skade. Det er anden gang Haugelund er ramt af en voldsom brand. Den første gang var tilbage i 1784. Den 8. juni det år brændte gården sammen med nabogården Haugegaard, hvor ilden var opstået og på Haugegaard indebrændte en ung kvinde. Ved branden blev 2 familier husvilde, men de fik nye boliger af herregården Stougaard i Tørring, som begge familier var fæstebønder under. I 1784 lå gårdene ganske tæt sammen, men ved genopførelsen af dem blev Haugelund flyttet mod vest til sin nuværende placering som den vestligste beboelse i Langskov Sogn.

Det er muligt at følge begge gårde tilbage til 1682 på deres gamle placering.

Da Haugelund brændte i 1784 hed fæsteren Peder Sørensen, og han boede der sammen med sin hustru og børn. I 1792 købte Peder Sørensen gården af Stougaards ejer for 600 Rigsdaler, men sælger allerede i 1793 til landmåler Jens Sørensen Braa, som kom til Langskov med hustru og børn. Familien Braa havde tidligere boet forskellige steder og i 1802 solgte de Haugelund for at flytte til Hornsyld. De nye ejere i Hauge var ægteparret Ane Elisabeth Jensdatter og Anders Jacobsen (Bødker). De var begge født i Langskov, idet hun var født på Nyborghus og han i Haugehus. De havde tidligere været bosat i Ildved, derefter på Kandborggaard i Tørring. Parret havde 3 døtre, Maren, Karen og Wilhelmine. Mandens gamle moder Karen Frederichsdatter boede hos dem til sin død i 1807, 94 år gl.

Alle 3 søstre blev gift, den mellemste Karen i 1821 med ungkarlen Christen Therkelsen fra Kragelund. De nygifte par overtager Haugelund og hendes forældre bliver aftægtsfolk hos dem. I 1822 får parret sønnen Therkel og i 1826 får de en søn kaldt Anders, der dør kun 9 år gammel. Therkel vokser op mellem mange voksne, og bliver selv tidligt gift, blot 20 år gammel med Bodil Jens datter på 26 år. Therkels bedsteforældre Ane Elisabeth Jensdatter og Anders Jacobsen dør i 1842 og 1843, begge 87 år gamle. Det unge par får i 1842 deres eneste barn, som bliver døbt Jens Terkilsen.

I 1848 overdrager Karen Andersdatter og Christen Therkelsen gården til deres eneste søn Therkel, og de bliver selv aftægtsfolk hos sønnen. Karen dør allerede året efter i en alder af kun 56 år.

Therkel Christensen blev valgt til sogneforstanderskabet, som senere fik navnet sogneråd. Denne bestilling kom til at følge familien helt op til nutiden.

Jens Terkilsen blev gift med en lærerdatter fra Ildved, og de blev bosiddende på gården Mølholm. Her fik de en datter, som døde i en alder af bare 9 år, samt en søn Terkil. Jens’ hustru døde af hjernebetændelse, kun 36 år gammel. Jens blev gift igen, nu med Ane Mette, en datter fra gården Skovly på Nyborgvej. Parret fik børnene Marie, Juul, Kristen, Anna Karen, Asta, Rigmor og Alfred Terkilsen. I 1883 byttede de to generationer boliger, så der kom nyt liv på Haugelund.

Jens Terkilsen var en flittig skribent. Han nedskrev sagn og levnedsbeskrivelser og meget andet, som blev sendt til aviserne og gav en ekstra indtægt.

Juul, den ældste af sønnerne, overtog Haugelund i 1911, samme år som han blev gift med Anna fra Tørring, og Ane Mette og Jens Terkilsen flyttede til Tørring.

Anna og Juul byggede nyt stuehus i 1919 og alle udbygninger blev ligeledes fornyede med tiden.

Fra venstre: Juul Terkilsen og hustru Anna fra Haugelund og Kristen Terkilsen og hans hustru Bertine fra Mølholm.

Fra venstre: Juul Terkilsen og hustru Anna fra Haugelund og Kristen Terkilsen og hans hustru Bertine fra Mølholm.

I 1942 blev Haugelund overtaget af Juuls brorsøn Gunner Terkilsen fra gården Mølholm, og Anna og Juul byggede hus i Ølholm på Skolevej 2 og flyttede dertil.

Gunner blev i 1947 gift med Rigmor fra Vrønding, og de blev forældre til Kresten og Kirsten (vores nuværende borgmester).

Rigmor og Gunner drev Haugelund frem til 1976, hvor Kresten, som var uddannet elektriker, kom hjem og overtog gården sammen med sin hustru Anne Margrethe, og de fik to sønner, Lars og Jesper.

Rigmor og Gunner flyttede til Tørring.

Kresten drev landbruget frem til den tid, hvor Vestvejen blev kortlagt, og da der skulle bruges jord til vejanlægget, blev gårdens jorder eksproprieret. Familien Terkilsen afhændede ejendommen og flyttede til Tørring og dermed sluttede 200 år med den samme slægt på Haugelund.

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Haugelund, Haugevej 16