Haugelund, Haugevej 16

Udgivet den 15. februar 2014 af admin

Bragt i En ægte Ølholmer februar 2014

Haugelund, Haugevej 16

Luftfoto af Haugelund

Luftfoto af Haugelund

Stuehuset på denne tidligere gård udbrændte fredag den 6. december 2013. Bygningen var ubeboet så heldigvis kom ingen til skade. Det er anden gang Haugelund er ramt af en voldsom brand. Den første gang var tilbage i 1784. Den 8. juni det år brændte gården sammen med nabogården Haugegaard, hvor ilden var opstået og på Haugegaard indebrændte en ung kvinde. Ved branden blev 2 familier husvilde, men de fik nye boliger af herregården Stougaard i Tørring, som begge familier var fæstebønder under. I 1784 lå gårdene ganske tæt sammen, men ved genopførelsen af dem blev Haugelund flyttet mod vest til sin nuværende placering som den vestligste beboelse i Langskov Sogn.

Det er muligt at følge begge gårde tilbage til 1682 på deres gamle placering.

Da Haugelund brændte i 1784 hed fæsteren Peder Sørensen, og han boede der sammen med sin hustru og børn. I 1792 købte Peder Sørensen gården af Stougaards ejer for 600 Rigsdaler, men sælger allerede i 1793 til landmåler Jens Sørensen Braa, som kom til Langskov med hustru og børn. Familien Braa havde tidligere boet forskellige steder og i 1802 solgte de Haugelund for at flytte til Hornsyld. De nye ejere i Hauge var ægteparret Ane Elisabeth Jensdatter og Anders Jacobsen (Bødker). De var begge født i Langskov, idet hun var født på Nyborghus og han i Haugehus. De havde tidligere været bosat i Ildved, derefter på Kandborggaard i Tørring. Parret havde 3 døtre, Maren, Karen og Wilhelmine. Mandens gamle moder Karen Frederichsdatter boede hos dem til sin død i 1807, 94 år gl.

Alle 3 søstre blev gift, den mellemste Karen i 1821 med ungkarlen Christen Therkelsen fra Kragelund. De nygifte par overtager Haugelund og hendes forældre bliver aftægtsfolk hos dem. I 1822 får parret sønnen Therkel og i 1826 får de en søn kaldt Anders, der dør kun 9 år gammel. Therkel vokser op mellem mange voksne, og bliver selv tidligt gift, blot 20 år gammel med Bodil Jens datter på 26 år. Therkels bedsteforældre Ane Elisabeth Jensdatter og Anders Jacobsen dør i 1842 og 1843, begge 87 år gamle. Det unge par får i 1842 deres eneste barn, som bliver døbt Jens Terkilsen.

I 1848 overdrager Karen Andersdatter og Christen Therkelsen gården til deres eneste søn Therkel, og de bliver selv aftægtsfolk hos sønnen. Karen dør allerede året efter i en alder af kun 56 år.

Therkel Christensen blev valgt til sogneforstanderskabet, som senere fik navnet sogneråd. Denne bestilling kom til at følge familien helt op til nutiden.

Jens Terkilsen blev gift med en lærerdatter fra Ildved, og de blev bosiddende på gården Mølholm. Her fik de en datter, som døde i en alder af bare 9 år, samt en søn Terkil. Jens’ hustru døde af hjernebetændelse, kun 36 år gammel. Jens blev gift igen, nu med Ane Mette, en datter fra gården Skovly på Nyborgvej. Parret fik børnene Marie, Juul, Kristen, Anna Karen, Asta, Rigmor og Alfred Terkilsen. I 1883 byttede de to generationer boliger, så der kom nyt liv på Haugelund.

Jens Terkilsen var en flittig skribent. Han nedskrev sagn og levnedsbeskrivelser og meget andet, som blev sendt til aviserne og gav en ekstra indtægt.

Juul, den ældste af sønnerne, overtog Haugelund i 1911, samme år som han blev gift med Anna fra Tørring, og Ane Mette og Jens Terkilsen flyttede til Tørring.

Anna og Juul byggede nyt stuehus i 1919 og alle udbygninger blev ligeledes fornyede med tiden.

Fra venstre: Juul Terkilsen og hustru Anna fra Haugelund og Kristen Terkilsen og hans hustru Bertine fra Mølholm.

Fra venstre: Juul Terkilsen og hustru Anna fra Haugelund og Kristen Terkilsen og hans hustru Bertine fra Mølholm.

I 1942 blev Haugelund overtaget af Juuls brorsøn Gunner Terkilsen fra gården Mølholm, og Anna og Juul byggede hus i Ølholm på Skolevej 2 og flyttede dertil.

Gunner blev i 1947 gift med Rigmor fra Vrønding, og de blev forældre til Kresten og Kirsten (vores nuværende borgmester).

Rigmor og Gunner drev Haugelund frem til 1976, hvor Kresten, som var uddannet elektriker, kom hjem og overtog gården sammen med sin hustru Anne Margrethe, og de fik to sønner, Lars og Jesper.

Rigmor og Gunner flyttede til Tørring.

Kresten drev landbruget frem til den tid, hvor Vestvejen blev kortlagt, og da der skulle bruges jord til vejanlægget, blev gårdens jorder eksproprieret. Familien Terkilsen afhændede ejendommen og flyttede til Tørring og dermed sluttede 200 år med den samme slægt på Haugelund.

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Haugelund, Haugevej 16

Københavnervej 4

Udgivet den 14. december 2013 af admin
Københavnervej 4

Københavnervej 4

Bragt i “En ægte Ølholmer” i november 2004

På Københavnervej 4, som det dog ikke hed i gamle dage, oprettede ægteparret Karen Marie Nielsdatter og Weste Knudsen en ejendom i tidsrummet mellem juli 1804 og juni 1805. Stedet blev kaldt Weste Kloster og bestod af 3 længer. Weste var gårdmandssøn fra Ølholm. Ægteparret fik 3 børn, som alle døde tidligt, de 2 som spæde og den sidste, en datter døde som nygift 20 år gammel og sammen med sin lille søn. Ejendommen blev i 1826 solgt til ægteparret Birthe Jensdatter og Peder Jørgensen, som kom hertil fra Korning med en nyfødt datter og fik 2 børn her. Karen Marie og Weste blev aftægtsfolk på stedet. Hele ejendommen brændte i juli 1837 men allerede i oktober var den bygget op igen. Peter Jørgensen solgte i 1841 stedet til Ane Lene Pedersdatter og Søren Nielsen fra nabosognet Sindbjerg. Aftægtsmanden Weste Knudsen havde mistet sin hustru i 1840, og selv døde han der i 1852 84 år gammel. Peder Jørgensen flyttede med sin familie til Vindelev, og den nye familie på stedet kom hertil med 4 børn og fik 1 barn her. Børnenes mor døde 54 år gammel i januar 1855, og der kommer en husholderske til, men i 1861 sælger enkemanden til Jeppe Hansen som allerede sælger stedet igen i 1867 og flytter med sin familie til Sindbjerg sogn. Den nye ejer er Carl Frandsen fra Hvirring, nygift med Dorthe Eskesen fra Nr. Snede. De fik 2 sønner og desuden opdrog de en plejesøn der. Carl Frandsen skifter bindingsværksbygningerne ud til grundmurede i 1870-71. Den yngste af sønnerne, Eske, overtager ejendommen efter forældrene som bliver aftægtsfolk hos ham. Han sælger i 1904 og køber “Brejnholm” i Aale. Den nye ejer er Hans Peter Larsen fra Hesselballe, som samme år sælger til Ane Kathrine og Jørgen Larsen fra Plougstrup, Tørring. De har 3 sønner og 2 døtre som alle er skolesøgende børn. Jørgen Larsen dør i 1919 og der bliver afholdt offentlig auktion over indboet hvorefter enken samme år sælger ejendommen til Edvard Andersen, der straks sælger til Josef Jørgensen og enkefru Karen Hansen. De sælger i juni 1920 til landmand Steen Blicher Uhrskov fra Honum Skov, Rask Mølle, gift med Dagmar født Møller fra Kalhave. Ved overtagelsen var der 2 heste, 5 køer, 5 ungkvæg, 1 so og 2 svin. I 1944 er der: 1 føl, 1 plag, 2 heste, 8 køer, 8 ungkvæg, 8 søer og 60 svin. Besætningen er rød dansk malkerace, hestene er nordbagger og stambogsført hingst, og der er avlscenter for svin af dansk landrace. Gården havde fået navnet “Lille København”. Uhrskovfamilien har drevet gården siden 1920. Dagmar og Blicher fik datteren Johanne, sønnen Jørgen samt tvillingepiger som døde som spæde. Sønnen Jørgen bliver gift med Inger fra Hornborg og overtager barndomshjemmet i starten af 1960’erne og Jørgens forældre døde med 3 ugers mellemrum i 1978 på Flemming Plejehjem, hun var da 87 år og han 84 år gammel. Inger og Jørgen fik børnene Bjarne, Erik og Lena og virkede på gården til sidst i 1980’erne hvor de flyttede til Ølholm som pedelpar ved pensionistboligerne på Skolevej. Herefter overtog den ældste søn Bjarne som 3. generation gården som han i dag driver, og han bor der sammen med sin kone Lisbeth og deres 2 børn.

Udgivet i Publikationer | Kommentarer lukket til Københavnervej 4

“Christinefeldt” Hvolgaardsvej 35

Udgivet den 14. december 2013 af admin

“Christinefeldt” Hvolgaardsvej 35

Bragt i “En ægte Ølholmer” i maj 2004

Christinefeldt - Hvolgårdsvej 35

Christinefeldt – Hvolgårdsvej 35

Denne gård blev oprettet i 1798 på jord som tidligere havde tilhørt Hvolgaard. Jorden blev købt og bygningerne opført samme år af Anne Marie Simonsdatter og Laurs Jørgensen –  kaldet Fynbo. De blev gift dette år i Langskov kirke, hun var gårdmandsdatter fra Ølholm og han havde arbejdet på Hvolgaard. Der kom hurtigt liv på gården for i løbet af 12 år havde de fået børnene Karen, Jørgen, Simon, Søren, Hans og Jens. Datteren Karen blev i 1828 gift med ungkarl Hans Villumsen fra Kollemorten. Deres første barn blev født hjemme hos hendes forældre, hvor de da boede. De blev senere gårdfolk i Kollemorten, derefter i Knude og sidst i Ildved. Der kom nu til at gå rigtig mange år uden børnefødsler på “Christinefeldt”. I 1836 solgte de gamle forældre gården til sønnen Hans, og de blev boende som aftægtsfolk, men allerede samme år døde Laurs Fynbo, 84 år gammel. Hans’ lillebror Jens overtog en del af gårdens jord og oprettede i 1840 ejendommen “Dalgaarden”, Hvolgaardsvej 34, hvorefter moderen fik aftægt hos ham. Hun døde der i 1851, 83 år gammel. Storebror Jørgen boede i Riis ved Givskud. Storebror Søren blev gift med Salmondine Nikoline Annette Jørgensen fra Lindved, hvor de først boede. De flyttede til Vindelev og til sidst her til Langskov. Søren ernærede sig som arbejdsmand, og dette ægtepar har stadig en del efterkommere i Ølholm. Hans Laursen drev “Christinefeldt” med hjælp fra sin husholder og en tjenestepige. Sådan gik det i mange år, men i 1855 blev han så gift med sin mangeårige husholder Ane Marie Pedersen fra Hveisel. Hun var 41 år og han 47 år gammel da de giftede sig. Der kom ingen børn og ægteskabet blev ikke langt, da Hans døde allerede i 1865 som 58årig gårdmand. Enken drev herefter gården videre med hjælp af tjenestefolk frem til 1886, hvor hun solgte til  Anders Jensen, som var søn af Jens Laursen i “Dalgaarden”. Anders havde været borte fra egnen og arbejdet som møller på Århuskanten. Han giftede sig i 1889 med Ane Pedersen fra Hesselballe mark og endelig kom der igen nyt liv på gården ved sønnen Jens Laurits’ fødsel i 1891. Han fik ingen søskende og allerede i konfirmationsalderen mistede han sin mor. Faderen ansatte en husholder og med hjælp af en tjenestekarl drev han gården videre. han var aktiv deltager i offentlige hverv og sad bl.a. i sognerådet. I 1919 overtog Jens Laurits “Christinefeldt” og faderen blev boende hos ham til sin død i 1921. Jens Laurits havde skiftende husbestyrerinder og tjenestefolk og i mange år stod Stinne fra Giveegnen for husholdningen, men hun måtte til sidst opgive pladsen p.g.a. gigt. Harald Jokumsen hed den ligeledes mangeårige tjenestekarl på gården og han var også ugift. Jens Laurits var som sin far sognerådsmedlem og var endvidere medlem af bestyrelsen for Langskov Sparekasse. Han bliver husket som en person, der ikke brød sig om at der skulle forandres noget derhjemme, alt skulle helst være som i forældrenes tid. Det blev dog til et kørekort og en bil. Midt i 1960’erne solgte han “Christinefeldt”. Han havde inden da fået bygget huset på Rønnealle 2 i Ølholm som ligeledes blev hjem for Harald Jokumsen. Jens Laurits døde i 1973, Harald arvede ham og kunne blive boende i huset. De nye folk på Hvolgaardsvej 35 var Karen Margrethe Ellegård og Leo Rasmussen, hun fra Alsted mark, han fra Ådal. De blev gift og fik 3 børn her. Der blev bygget en ny stald og købt jord ind fra 2 ejendomme som ophørte som landbrug. De næste ejere af “Christinefeldt” blev Else og Lau Larsen som købte midt i 1970’erne. De kom hertil med 3 børn der alle var under konfirmationsalderen. Denne familie bor stadig på gården og har forstået at værne om den.

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til “Christinefeldt” Hvolgaardsvej 35

Mindeord om Aage J. Pedersen, Langskov

Udgivet den 24. november 2013 af admin

Aage J. Pedersen, Langskov, der blev 87 år, sov stille ind i sit hjem tirsdag den 29. oktober 2013.

Aage var passioneret lokalhistoriker og i mange år formand for lokalhistorisk Forening for Langskov Sogn, som han var med til at stifte i 1991. Først for to år siden slap han formandsposten i Lokalhistorisk Forening for Langskov Sogn, som han da havde bestridt i 20 år. Han var et levende bevis på at man ikke behøver at være født på egnen for at engagere sig i lokalsamfundet. Blev født i Glenstrup Sogn mellem Randers og Hobro som en den yngste i søskendeflokken. Ved starten af 2. verdenskrig, efter sin konfirmation, kom han ud at tjene på forskellige gårde, og senere rejste han rundt i både Danmark, Norge og Sverige, hvor der var arbejde i gartnerier eller landbrug.

Da Aage havde haft et ophold på Uldum Højskole, blev han hængende i området og købte i 1956 ejendommen på Vejlevej ved Ølholm, og deltog med det samme i alt hvad der rørte sig i byen. Var aktivt medlem af bl.a. Ungdomsforeningen og Venstre Vælgerforeningen. Der er ikke den generalforsamling i Ølholm, som Aage ikke har deltaget i gennem tiderne. Arbejdslivet skiftede fra at være med til at støbe broer ved den nye hovedvej A13, som gik udenom Ølholm, til at lægge fjernvarme ind og køre som chauffør for en trælast i Vejle. Senere fik han arbejde på Bøgballe Maskinfabrik og i en del år arbejdede han hos Frederik Andersen i Vejle inden han gik på pension og fik mere tid til fritidssyslerne.

For Aage var det ikke nok bare at deltage i generalforsamlinger som tilskuer. Han var til det sidste et nysgerrigt menneske, der også gerne bidrog med sit arbejde og viden. En mængde fotografier i arkivet minder os om de mange aktiviteter som Aage deltog i. Som aktivt medlem af bestyrelsen i Venstre Vælgerforeningen gennem 15 år, heraf de 5 år som formand, var han med til at indsamle materialer til et jubilæumsskrift i anledning af 75 års jubilæumsfesten. Fest og skriv blev aflyst på grund af et uforudset Folketingsvalg og der var brug for foreningens ressourcer på anden vis. Det indsamlede materiale skulle dog ikke gå til spilde og blev startskuddet for en ny forening i Ølholm.

Aage havde ikke TV før de allersidste fem år af sit liv, for selvom han aldrig var blevet gift, var der var ikke tid til at sidde stille og lave ingenting. Han fremkaldte fotos til lokalarkivet i sit eget mørkekammer, deltog i både arkiv- og madlavningskurser, mindestue på Nederbylund, læste aviser på biblioteket, og rejste til både landsarkivet i Viborg og København for at finde vigtige lokale oplysninger. Var der en officiel åbning af en lokal vej eller bygning, var Aage også med her, og han følte sig meget beæret, da han på et tidspunkt blev gjort til revy-offer i forbindelse med sommerfesten i Ølholm. Aage var heller ikke bange for at prøve nye ting; som 68 årig investerede han i ny teknologi og tog kursus i brugen af pc. I flere år var han både formand for det lokale arkiv og de samlede arkiver i Tørring Uldum kommune.

Aage J. Pedersen i Arkivet

Aage J. Pedersen i Arkivet

Som Aage selv sagde, så var det største problem for lokalhistorien, at kunne nå at få viden ud af hovedet på de ældre borgere inden det var for sent. Vi vil savne Aages store kendskab til både gammel og ung i by og på land.

Æret være Aages minde.

På vegne af Langskov Lokalhistorisk Forening

Susanne Døssing

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Mindeord om Aage J. Pedersen, Langskov

Hvolgård møllehus – Hvolgårdsvej 20

Udgivet den 9. november 2013 af admin

Bragt i “En ægte Ølholmer” november 2013

“Møllehuset” Hvolgaardsvej 20

Da vejforløbet til motorvejsanlægget i området var fastlagt gravede Horsens Museum langs strækningen.

En af disse lokaliteter har betegnelsen Hvolgaard Mølle.

Af naturlige årsager kan vi ikke i dag se nogen mølle, men betegnelsen “møllehuset” hænger stadig ved huset på Hvolgaardsvej 20, som ligger op til det undersøgte areal.

Kortudsnit over området med Hvolgaard Mølle

Kortudsnit over området med Hvolgaard Mølle

En mølle, som tilhørte Hvolgaard, kan spores tilbage til 1588 og frem til ca 1750. Det har sandsynligvis været en vandmølle. I 1851 fik herregårdens ejer Jessien opført en hollandsk veiermølle/vindmølle og et stuehus 66 alen (ca 41,50 meter) syd for møllen. Begge dele var grundmurede, møllen med spån og huset med stråtag.

Jessien fik ansat en møller, som kom fra samme landsdel som familien Jessien selv. Mølleren hed Heinrich Christian Rahn, og kom hertil fra Angeln. Sammen med ham, hans familie, hustruen Dorthea Cathrine Pipgraas, børnene Heinrich Christian, August Heinrich og Maria. Maria dør her i januar 1852, kun 1/2 år gl. Alle børnene er født i Angeln. Møllerens hustru Dorthea Cathrine dør i maj samme år, 33 år gl.

Mølleren gifter sig igen i august 1852 med sin husholder Inger Marie Bygebjerre, han var da 37 år gl., hun 23 år og det var hans 3. ægteskab. Inger Marie havde en lille søn med, da hun kom her til sognet fra Dons.

Ægteparret fik sammen børnene Maria og Ernst. Mølleren var bestyrer og fik en svend ansat, inden familien Rahn midt i 1860‘erne flytter til Alsted Mølle, hvor han bliver forpagter.

Hans afløser på Hvolgaard Mølle bliver den unge Peder Sørensen på 25 år som i 1868 blliver gift i Langskov med den 32årige Christine Marie Masursky, der var fra området omkring Gottorp. Peder Sørensen var desuden mejeriforpagter for Hvolgaards eget mejeri,  og havde en møllersvend og en møllerkusk ansat.

I 1869 hændte der en tragisk ulykke på møllen, idet en ung landvæsenselev på 16 år fra Laage Hovedgaard blev ramt af møllevingen og blev dræbt.

Ægteparret Sørensen fik 3 sønner, der alle rejste med, da de i 1873 flyttede fra møllen til Rødding. Stedets nye møllebestyrer hed Rasmus Markus Andersen og var gift med Anine Rasmine Margrethe Rasmussen. Parret fik under deres korte ophold her i Langskov først en datter og senere en søn.

I 1876 blev den nye mølleforpagter Jørgen Kristian Skibild Andersen gift i Vindelev kirke med Nielsine Martinsen, en datter fra “Stormgaard” i Vindelev. Han var da 25 år, hun 21 år gammel. Det unge par fik året efter en datter, men var kun møllefolk her i kort tid.

De blev i 1878 afløst af ægteparret Ane Kirstine og Hans Kristian Lauridsen, som kom hertil fra Vejle, hvor deres første barn var født. De kom begge fra Fredericiaegnen og valgte at slå sig ned som mølleforpagtere her. Det må have været et godt valg, idet de blev her i mange år og de havde altid en møllersvend ansat. Der voksede 4 børn op i huset ved møllen og den ene af sønnerne, Theodor, var i en periode svend hjemme hos faderen.

Omkring 1905 flytter familien Lauridsen herfra og bliver erstattet af ægteparret Marie og Karl Kristian Simonsen. Karl havde foruden mølleriet også ansvaret for Hvolgaards mejeri. Parret havde børnene Dagmar, Simoni og Ellen da de kom hertil fra Møgelkær og fik her tvillingerne Ottilde og Kristian.

I 1915 er boligen blevet udskiftet med det hus, som ligger der nu og vindmøllen bliver i 1916 slettet fra brandforsikringen på grund af nedbrydning.

Huset, der gennem de mange år blev brugt til at huse mølleforpagterne, blev efter mølleriets ophør brugt som bolig for flere af fodermestrene på Hvolgaard. I 1930 bliver huset solgt til Tekla og Thomas Woicik, og det er efterkommere af den familie der siden har ejet og bebor huset.

 

 

 

Udgivet i Publikationer | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Hvolgård møllehus – Hvolgårdsvej 20

Generalforsamling 2013

Udgivet den 5. oktober 2013 af admin

______________________________________________________________

Lokalhistorisk Forening for Langskov Sogn
indbyder til
GENERALFORSAMLING
torsdag den 24. oktober 2013 kl 19.30
i lokalerne Ølholm Bygade 37

Dagsorden ifølge vedtægterne
Kaffebord og lysbilleder

Alle er velkomne
Bestyrelsen

______________________________________________________________

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2013